Menu
Du er her: Forside Opskrift
Bagt torsk i kartoffel- / porresuppe
Bagt torsk i kartoffel- / porresuppe
Ingredienser - til 4 personer
Børnevenlig: Ja

Bagt torsk i kartoffel- / porresuppe

Fremgangsmåde

De optøede torskefiletstykker lægges i et smurt ildfast fad. Der krydres med salt og peber og kommes en lille klat smør på toppen. Torsken bages i ovn ved 160°C i ca. 10 min. Pas på den ikke får for meget – kun få ting er mere kedelige end tør fisk. Fisken er færdig, når den skiller i lameller men tag den gerne ud lidt før, da den trækker videre i suppen.

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Skær det hvide af porrerne i skiver og skyl dem godt. Skræl løgene og skær dem i skiver. Løgene sauteres i lidt olie, og porrer og kartofler tilsættes. Sautér porrer og kartofler let og tilsæt hønsebouillon og laubærbladet. Kog suppen godt igennem til kartoflerne er kogt helt ud. Ca. 20 min. Fjern laurbærbladene. Suppen blendes, og fløden tilsættes. Der krydres med salt og peber.

Blanchér purløget i kogende vand og dryp det godt af. Blend med olien i et par minutter til du er i tvivl om, hvorvidt blenderen snart brænder sammen. Passér den gennem en fin sigte og gem kun den olie, der lægger sig på toppen, når den får lov til at stå lidt. Denne olie holder sig fint i min. en uge på køl.

Skær brødet i passende tern og tør dem i ovnen ved 75°C i et par timer til de er sprøde. Dette kan sagtens gøres dagen i forvejen.

Læg torsken i en dyb tallerken, suppen rundt om, olien på og til sidst croutonerne.
 

PROD191

Bliv inspireret!

 

Vi har mange forskellige torskeprodukter i vores sortiment - for eksempel lækre torskefileter fra de Vestgrønlandske fjorde.

 

Læs om vores torskeprodukter her...

Fisk - det sunde valg!

Fisk indeholder masser af vitaminer og mineraler, som er vigtige for din krop

- Læs mere her...

I Grønland fanger man især torsk med bundgarn

- Læs mere om fangstmetoden her