Ingredienser
4 skiver rugbrød
Grøn salat
1 bundt grønne asparges
1 glas hvide asparges
4 radiser (tynde skiver)
½ citron
Frisk dild
Fisk:
300g Disko Bay Kutter-Rejer
1 glas stenbiderrogn
4 panerede rødspættefileter
Thousand Island dressing:
1 helt hvidløg
200g cherrytomater
3 chilier
2 tsk engelsk sauce
1 spsk honning/sirup
½-1 tsk paprika
3 spsk. skyr/creme fraiche
Salt & peber
Fremgangsmåde
Thousand Island-dressing
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær toppen af det hele hvidløg så feddene blottes og pak det ind i sølvpapir. Læg det på en bageplade med papir sammen med cherrytomaterne og chilierne og bag det i ovnen i ca. 25 minutter til skindet er blevet mørkt.
Fjern skindet fra tomaterne og chilierne og kom det i en minihakker eller foodprocessor. Smut hvidløgsfeddene ned i og tilsæt de øvrige ingredienser til dressingen, på nær skyren/creme fraichen. Blend det godt sammen til det har fået en ensartet konsistens og kom det i en skål. Rør skyren/creme fraichen i og tilføj evt. ekstra hvis du synes.
Steg de panerede rødspættefileter på en pande til de er gyldne og sprøde.
Grønne asparges
Bræk enderne af de grønne asparges og halvér dem derefter på langs. Du kan også stege dem på en pande eller dampe dem hvis du ikke ønsker dem rå.
Anretning
Rist brødet og smør det evt. med smør eller mayo. Anret med grøn salat, sprødstegt rødspættefilet, rejer, grønne og hvide asparges, radiser, thousand island-dressing, stenbiderrogn, frisk dild og citronsaft.