You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Se Alle opskrifter
Shanghai-rejer på ægnudler

Shanghai-rejer på ægnudler

  • Rejer
  • Hovedret
  • Streetfood
  • Lage
  • Kogt og pillet
Tid:2,5 t.
Portioner:4
Tid:2,5 t.
Portioner:4

Ingredienser

Tip

Du kan sagtens bruge andre grøntsager, så smager retten på en ny måde, men altid pragtfuldt, for grøntsager er gode til at fremhæve rejernes smag. Hvis du ikke kan skaffe ægnudlerne, kan du bruge ganske tynd, frisk eller tørret pasta i stedet.

Hvis du vil bruge Shanghai-rejerne som frokostret, kan du udelade ægnudlerne. 

Vær altid forsigtig når du dybsteger og lad aldrig olien blive så varm, at den ryger.

Fremgangsmåde

Lad rejerne dryppe af og dup den sidste væde af dem med køkkenrulle. Rør (ikke pisk) æggehviderne sammen med maizenaen og vend rejerne i. Dæk skålen til og stil den i køleskabet i et par timer – rør forsigtigt rundt af og til så æggehvidemassen svøber sig om rejerne.

Gør bladgrøntsager og bladselleri i stand og skær dem i tynde strimler eller skiver. Skyl bønnespirerne og lad dem dryppe meget godt af.

Kog ægnudlerne efter anvisningerne på pakken og hold dem varme.

Varm 2 spsk. olie kraftigt op i en wok eller sauterpande og lynsteg halvdelen af grøntsagerne i ca. 1 1⁄2 min., mens du hele tiden vender godt rundt i dem. Hæld dem op i en varm skål, kom de sidste 2 spsk. olie i og lynsteg resten af grøntsagerne. Lad grøntsagerne stå under låg i den varme wok eller pande mens du dybsteger rejerne.

Varm olien til dybstegning op til den syder omkring en tandstikker. Tag rejerne op af æggehvidemassen én efter én med en gaffel eller en kødnål og lad dem falde ned i den varme olie. Kom ikke for mange i ad gangen, for så gror de sammen i store klumper.

Lad rejerne stege i 1-2 min. til paneringen er gylden og tag dem så op og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Anret ægnudlerne i en varm, bred, lav skål. Dryp sojasauce over grøntsagerne og fordel dem over ægnudlerne. Læg de sprøde, gyldne rejer øverst og server retten med det samme.

Tip

Du kan sagtens bruge andre grøntsager, så smager retten på en ny måde, men altid pragtfuldt, for grøntsager er gode til at fremhæve rejernes smag. Hvis du ikke kan skaffe ægnudlerne, kan du bruge ganske tynd, frisk eller tørret pasta i stedet.

Hvis du vil bruge Shanghai-rejerne som frokostret, kan du udelade ægnudlerne. 

Vær altid forsigtig når du dybsteger og lad aldrig olien blive så varm, at den ryger.

N 12' 34'' 56''' W 78' 12'' 34'''
Næste opskrift: Fredagsspætter med nøddekartofler
...