You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Arkiv

VM-guld til danske kokkelandshold

VM forbindes ofte med sportsgrene som fodbold og håndbold, men i disse dage løber en helt anden slags af stablen. VM for kokkelandshold er nemlig i fuld gang i Luxembourg, og her er Danmark repræsenteret af hele tre hold, som allerede har vundet flotte medaljer. Her hos Royal Greenland følger vi VM tæt, da vi er sponsor for Cateringlandsholdet.

Luxembourg er for tiden et sandt mekka for kokke. Det er nemlig her, VM for kokkelandshold afholdes fra 24.-28. november.

Fra Danmark stiller vi op med hele tre hold: Kokkelandsholdet Senior, Kokkelandsholdet Junior og Cateringlandsholdet. De seneste måneder har stået på hård træning og testmiddage for kokkelandsholdene, men forventningerne har da også været tårnhøje, for Danmark har i de seneste år gjort det rigtig godt internationalt med bl.a. guld- og sølvmedaljer til OL i 2016.

Forberedelserne må siges at have båret frugt med - indtil videre - ikke mindre end tre guldmedaljer ud af tre mulige.

  • Søndag fik Cateringlandsholdet guld i Buffet til 150 personer
  • Søndag aften vandt Kokkelandsholdet senior guld i Varmt Køkken til 110 personer
  • Tirsdag vandt Kokkelandsholdet junior guld i Edible buffet (”koldt bord”)

Der venter endnu to konkurrencer onsdag for Kokkelandsholdet Junior og Kokkelandsholdet Senior.

Guldmedaljerne betyder dog ikke, at det samlede verdensmesterskab er vundet. Først torsdag kl. 14.00 afgøres det, hvilken plads landsholdene får på verdensranglisten.

Hos Royal Greenland er vi sponsor for Cateringlandsholdet og ønsker alle tre kokkelandshold stort tillykke med de flotte medaljer.

Foto: Kokkelandsholdet.dk - Cateringlandsholdet med søndagens guldmedaljer

Næste nyhed: Fiskens dag 2018
...