You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Arkiv

Fisk og skaldyr er ren brain food

Inspiration til lækre og sunde madpakker

Fisk og skaldyr har længe været kendt som brain food på grund af det høje indhold af omega-3D-vitamin (fisk), jod og selen, der ikke findes i så meget af i andet mad. Især omega-3-fedtsyrer er vigtige for kroppen, da de har betydning for udviklingen af hjernen (kilde: altomkost.dk). 

Vidunder-rejer

Rejer er et fantastisk eksempel på en rigtig super food. Rejer har nemlig både et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold.

Proteinrige fødevarer, som fx fisk og skaldyr, giver den bedste mæthedsfornemmelse, som holder i lang tid. Det er vigtigt for børn i skolen for at sikre den bedste læring. Derudover er protein også en af kroppens byggesten, så det er vigtigt, det indgår i kosten (kilde: sundhed.dk).

Tips til spændende madpakker

Rejer

Der er masser af muligheder med rejer i madpakken. Læg dem evt. i en lille bøtte for sig selv, så de er friske og lige til sætte sammen med resten af frokosten, når madpakken skal spises.

  • Til de små kan du lægge rejer direkte i madkassen sammen med grøntsagsstænger, som kan spises med fingrene
  • Til de lidt ældre børn og voksne kan du lade rejerne indgå i salater, wraps, pitabrød og sandwiches som et mere spændende alternativ til de vanlige rugbrødsmadder
  • Prøv at lave nogle sunde pandekager og fyld dem med fx rejer, der er vendt i creme fraiche eller rygeost tilsat citron, ærter, salt og peber. Alle elsker jo pandekager!
Disko Bay Kutter-Rejer med rygeost i lun pandekage

Find opskriften i vores opskriftsdatabase

  • Æg og rejer. Det er ikke en klassiker for ingenting! Smør en sandwich med fx mayonnaise, masser af salat, tomat og læg æg og rejer i. Eller smør en rugbrød og læg skiftevis skiveskåret æg og tomat og top med rejer. Skal det være ekstra lækkert, kan du medbringe lidt sort stenbiderrogn i en bøtte for sig, som du lægger på til frokost. Stenbiderrogn har en fin, saltet smag og ser flot ud 
  • Avocado og rejer er også en rigtig god kombination. Fedmen i avocadoen passer nemlig godt til rejerne, som er milde og fedtfattige. Og så smager de bare rigtig godt sammen - evt. med lidt citronsaft, dild, salt og peber
  • Tag alle dine yndlingsingredienser til en salat og bland dem sammen. Top med masser af lækre rejer eller røget laks og en god dressing. I vores opskriftsdatabase kan du finde masser af opskrifter på spændende salater, hvis du gerne vil have lidt inspiration  

Der skal ikke meget til, før madpakken bliver lidt mere spændende end den klassiske rugbrødsmad...

Rødspætte

Smørrebrød kan godt være lidt upraktisk i madpakken, men man kan sagtens forenkle sine favoritstykker. 

Prøv for eksempel at lægge en paneret rødspætte på rugbrøden med remoulade og lidt karse. Et hit for både børn og voksne, der sagtens kan opgraderes med en rustik, hjemmelavet remoulade og brøndkarse på toppen.

Panerede rødspætter med sommersalat

Røget laks og hellefisk

Laks og hellefisk er også godt i madpakken, specielt i sandwiches, wraps, pitabrød og salater. Mulighederne er uendelige, og kun fantasien sætter grænser

  • Til din sandwich kan du for eksempel variere typen af brød mellem grov og lys, og forsøge dig frem med, om du bedst kan lide brødet ristet end ikke-ristet
  • I wraps er røget fisk et rigtigt godt valg, da det er nemt både at rulle og spise den, uden man skal være bange for, at fyldet falder ud. Smør din wrap med flødeost, læg fisken på oven på og slut af med at lægge salat, agurkestave og bønnespirer midt i, inden wrappen rulles stramt sammen

Bliv inspireret, og find opskrifter på wraps HER og sandwiches HER.

Se også

Næste nyhed: Supper med fisk og skaldyr
...