Grønlandsk stenbiderfiskeri MSC-certificeret
Fiskeriet efter stenbider i Vestgrønland blevet i 2015 certificeret som værende bæredygtigt af den internationalt anerkendte organisation Marine Stewardship Council.
Certificeringen er resultatet af en stor arbejdsindsats fra organisationen Sustainable fisheries Greenland, en sammenslutning af grønlandske fiskere, producenter og myndigheder. Royal Greenlands Corporate Sustainability Manager, Lisbeth Due Schönemann-Paul, har fungeret som projektleder for certificeringsprocessen. Hun udtaler: "Stenbiderrogn er en lille, men vigtig del af vores sortiment. Med certificeringen kan vi nu dokumentere bæredygtigheden af produktet i henhold til MSCs standarder, hele vejen fra fangst til forbruger".
I Vestgrønland fanger man stenbider med garn, som sættes fra små både og joller ved hjælp af bøjer og vægte. Hver fisker har omkring 10-15 garn som tømmes dagligt. Når garnene tømmes, fjernes den dyrebare rogn forsigtigt fra de store stenbiderhunner. Den opbevares i store tønder som leveres direkte til Royal Greenlands indhandingssteder og fabrikker langs kysten. I mange mindre bygder er stenbiderrogn den eneste råvare man kan indhandle i perioder, og derfor er fiskeriet en meget vigtig indtægtskilde for de små samfund.
Læs mere om stenbiderrogn her og læs om vores holdning til bæredygtigt fiskeri her.