You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Læs mere om Det sunde valg

Omega 3

Omega 3-fedtsyrer er en vigtig del af vores kost, da vores krop ikke kan producere dem.

Omega 3-fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega 3-fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker, og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Typisk udgør omega 3-fedtsyrerne omkring 25% af fiskens fedtindhold.

Omega-3 fedtsyrer tilhører gruppen af flerumættede fedtsyrer, hvoraf der findes forskellige typer af omega-3 fedtsyer. I fisk findes omega-3 fedtsyer primært i form af EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre), der er kendt for sine mange sundhedsgavnlige egenskaber.

EPA og DHA bidrager bl.a. til hjertets normale funktion, vedligeholdelse af et normalt triglyceridniveau i blodet samt et normalt blodtryk.

DHA bidrager desuden til at vedligeholde en normal hjernefunktion, såsom indlæringsevne og hukommelse samt et normalt syn.

Nedsæt dit fedtindtag

Spiser du to fiskemåltider om ugen og fiskepålæg til frokost flere gange, i stedet for mere fedtholdigt kød, bliver dit samlede indtag af fedt sænket. Fisk er nemlig en relativt mager spise.

Der er dog stor forskel på, hvor meget fedt den enkelte fiskeart indeholder. Derfor er det praktisk at inddele fisk i henholdsvis magre, halvfede og fede fisk. For eksempel indeholder magre fisk under 2 g fedt pr. 100 g (fx torsk, rødspætte og skrubbe), mens fede fisk indeholder 10-13 g fedt pr. 100 g (fx hellefisk og laks).

Se det præcise næringsindhold for forskellige fiskearter her.

Fisk eller kosttilskud?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser fisk og fiskeprodukter frem for fiskeolie-tilskud. Fisken indeholder både sunde omega 3-fedtsyrer, vigtige vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen.

Kilde: www.2gangeomugen.dk 

Se også

Læs mere om Vitaminer og mineraler gennem fisk
...