Bæredygtigt fiskeri – vi tager ansvar, gør du?
Vi arbejder for at fremme ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer. Vi mener, at en global, ansvarlig forvaltning af fiskeriet er en forudsætning, hvis vi ønsker at sikre kommende generationers adgang til fisk og skaldyr.
For Royal Greenland er det vigtigt at levere fisk og skaldyr, vi kan stå inde for. Vores etiske regelsæt sætter rammerne for vores produktion og tilgang til fiskeri og sikrer et løbende fokus på bæredygtighed.
Når der tales om bæredygtighed, er det vigtigt at holde tungen lige i munden og træffe sine egne valg i det bombardement af oplysninger, man møder. Skal man købe lokalt frem for globalt? Og hvad med fangstmetoder og miljøhensyn?
Hos Royal Greenland arbejder vi for at fremme ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer. Vi mener, at en global, ansvarlig forvaltning af fiskeriet er en forudsætning, hvis vi ønsker at sikre kommende generationers adgang til fisk og skaldyr.
Vi arbejder med:
- Løbende udvikling af bæredygtige fangstmetoder
- Fokus på udnyttelse af lokale produkter
- Etiske regelsæt, der sikrer løbende fokus og udvikling
Balance mellem bæredygtighed og lokal udvikling
Som fiskeproducent har vi naturligvis en interesse i at sikre, at vi har en ressource at basere vores forretning på i fremtiden. Vi deltager aktivt i debatten og indgår løbende i dialog med biologer, NGO'er, forskningsinstitutioner og naturligvis også de fiskere, der leverer råvarer til os.
Vi har aktiviteter i mange forskellige typer af samfund, hvor bæredygtighed har forskellige betydninger.
Et godt eksempel er vores base i Grønland. Grønland er på mange måder et topmoderne samfund, men samtidig findes der også små isolerede lokalsamfund, hvor jagt og fiskeri udgør eksistensgrundlaget.
Vi ser det som vores opgave at skabe en balance, så vi sikrer fortsat beskæftigelse i disse lokalsamfund samtidig med at fokus på fiskeriets bæredygtighed bibeholdes.
Læs mere om vores politikker på vores tilgang til bæredygtighed på vores koncernhjemmeside.