Fangstmetoder

Vores tilgang til fangstmetoder

De fisk og skaldyr, du køber hos Royal Greenland, fanges ved hjælp af både gamle og moderne fangstmetoder.

Udviklingen af fangstmetoder og analyse af metodernes indvirkning på bifangst, havmiljø og kvalitet af den fangede fisk foregår i tæt samarbejde mellem forskere, fiskerivirksomheder og fiskere.

Ved afprøvning af og investering i nyt fangstudstyr benytter Royal Greenland sig ofte af den højteknologiske flydetank i Nordsøen Oceanariums forskerpark i Hirtshals. Tanken er den største af sin slags i verden, og her kan f.eks. trawl testes i en skala på 1:10, og man kan udregne, hvordan trawlet kan designes, således at vi kun fanger de arter, der ønskes, og hvordan vi kan minimere forbruget af brændstof.

Læs om nogle af vores vigtigste fangstmetoder herunder.

Langline

En stor del af vores fisk fanges ved hjælp af gammeldags fiskemetoder såsom langline.

Langlinefiskeri er blevet praktiseret af inuitter i Grønland i hundredvis af år og bruges primært til at fange hellefisk.

Fiskerne anvender en lang line, der har mange kroge med agn. I løbet af sommeren foregår fiskeriet ved hjælp af små joller og fiskerbåde. Om vinteren kører fiskerne ud på de frosne fjorde på deres hundeslæder, skærer et hul i den tykke is og sætter deres langliner gennem hullet.

Linen varierer efter havdybden og kan være alt fra 100-1.000 m lang. Langlinen kan have op mod 500 kroge, når der fiskes gennem et hul i isen, men nogle af de små både kan have liner, der har mellem 1.000 og 2.000 kroget. Et par timer senere trækkes linen ind, og fangsten transporteres i land.

Høj kvalitet

Langlinefiskeri er en meget selektiv fangstmetode, der giver fisk af meget høj kvalitet, da de fanges enkeltvis. Metoden er desuden bæredygtig, fordi bestanden af hellefisk i Vestgrønland er stabil, og langlinefiskeri som nævnt er selektivt. I tillæg hertil, har metoden et lille brændstofsforbrug, da der fiskes fra små både og joller.

Trawl indenskærs

Trawlfiskeri er en af de mest udbredte fangstmetoder, og bl.a. fanges vores populære Disko Bay Kutter-Rejer af små både i Diskobugten i Grønland.

Trawlfiskeri kan bruges til at fange mange forskellige fisk og skaldyr. I kystnære farvande i Grønland og Canada bruges fangstmetoden mest til at fange rejer. Et trawl består af et stort kegleformet net, der holdes åbent af to store plader af metal kaldet trawldøre. Trawlet trækkes herefter gennem vandet, lige over bunden, af et eller to fiskefartøjer.

Minimering af bifangst

Der findes forskellige typer af trawl, som er tilpasset til at fange specifikke fiskearter, og trawlet kan udstyres med forskellige redskaber, der gør, at man ikke får fisk i nettet, når man går efter rejer.

Alle Royal Greenlands egne rejetrawlere i Grønland og Canada er udstyret med bifangstseparatorer og undslippelsespaneler, så bifangsten minimeres. Når man trawler efter fisk, kan disse redskaber, i kombination med tilpasning af maskestørrelsen af nettet, desuden være med til at sikre at man kun fanger fisk over mindstemålet.

Vores Disko Bay Kutter-Rejer fanges indenskærs med trawl af lokale fiskere i Diskobugten i Grønland. De små fangstfartøjer fisker relativt tæt på kysten - dog stadig på store dybder.

Trawl udenskærs

Udenskærs trawlfiskeri i Grønland foregår fra store fartøjer med forarbejdningsudstyr ombord. Det sikrer, at friskheden er helt i top, når fisken lander på dit bord.

Trawlfiskeri er meget alsidigt, hvilket betyder, at metoden kan bruges til at fange mange forskellige arter af fisk og skaldyr. Et trawl består af et stort kegleformet net, der holdes åbent af to store plader af metal kaldet trawldøre. Royal Greenlands rejetrawlere i Grønland er udstyret med bifangstseparatorer og undslippelsespaneler, så bifangsten minimeres.

Vores udenskærstrawler Akamalik

Bundgarn

Et bundgarn består af en slags netindhegning, hvor fisken kan finde ind men ikke ud igen. Fiskerne tømmer deres bundgarn hver anden dag ved at hale nettet ind og dermed gøre indhegningen mindre. På denne måde tvinges fiskene sammen på et mindre areal, så fiskerne kan øse dem op med et ketchernet. Bundgarn bruges primært til at fange torsk med.

Når fiskene kommer op i båden, er de stadig i live. Det giver fiskerne mulighed for at sortere dem, så uønskede arter og små fisk kan sættes tilbage i havet. Fiskerne lægger straks fiskene på is og transporterer dem i land, hvor de fileteres og fryses ned.

I Grønland bruger fiskerne bundgarn, når de fisker torsk nær kysten. Metoden sikrer høj kvalitet og tager hensyn til miljøet.

Selektivitet og høj kvalitet

Fiskeri med bundgarn sikrer fisk af høj kvalitet uden bifangst som f.eks. uønskede arter og for små fisk. Samtidig er fangstmetoden økonomisk, hvad angår forbrug af brændstof, idet der fiskes fra små både og i vid udstrækning bruges håndkraft, og garnet påvirker ikke havmiljøet i fjordene i nævneværdig grad.

Snurrevod

Snurrevod er en udbredt fangstmetode i Danmark og bruges til at fange rødspætter og andre fladfisk.

Et snurrevod består af en lang netpose ophængt i reb eller wirer. Fremgangsmåden er enkel: Rebet i den ene side af vodposen fastgøres til en bøje, kastes i vandet og med rebet i den anden side fastgjort til båden, sejler man ud i et rundt eller pæreformet mønster. Når båden når tilbage til bøjen hales vodposen langsomt ind, og de fisk, der befinder sig mellem rebene, fanges.

Fiskeri med snurrevod

Fiskeri med snurrevod

Bæredygtig og skånsom fangstmetode

Fiskene er stadig i live, når de fanges, fordi de fanges i små mængder, og slæbene er meget korte. Det betyder, at fisken har en meget høj kvalitet. Samtidig skånes havbunden, og brændstofforbruget er beskedent. Det danske snurrevodsfiskeri efter rødspætter er MSC-godkendt.

Vi har fravalgt at fiske med bomtrawl

I Royal Greenland har vi bevidst fravalgt at fiske med bomtrawl. Årsagen er, at bomtrawl er under mistanke for at være skadelig for havbunden. Det er desuden meget brændstofkrævende, og sidst men ikke mindst giver det fisk af dårlig kvalitet, da fiskene slæbes meget længe.

Vi har derfor valgt udelukkende at anvende rødspætter fanget med snurrevod, garn eller almindeligt trawl.

Lakseopdræt

I dag kommer langt størstedelen af den laks du finder i butikkerne, både fersk, frossen og røget laks, fra havbrug. Hos Royal Greenland bruger vi primært laks fra Norge. De norske havbrug er kendt for at være meget professionelle og levere råvarer af meget høj kvalitet.

Processen starter med, at man blander lakseæg med sæd i store kar, hvorefter de befrugtede æg modnes ved konstant temperatur til de klækkes. De bittesmå laks får herefter lov til at vokse sig større i kar med ferskvand. Efter 8-10 måneder overføres de til selve havbruget, hvor de holdes i store netindhegninger fortøjret i de norske fjorde.

I havbruget fodres laksene med foder lavet af for eksempel ansjos, brisling og kulmule, som minder om det, de ville spise i naturen. Der holdes skarpt øje med om laksene trives gennem kvalitetskontrol og undervandsvideoovervågning. Når laksene har opholdt sig i indhegningen 10-18 måneder, har den nået den rette størrelse til slagtning.

Frisk kvalitet

Fiskene overføres til slagteriet, som ofte ligger i forbindelse med fileteringsfabrikken, så man sikrer at laksen er super frisk. Efter slagtning, sorteres og fileteres laksen, hvorefter den sendes af sted til vores røgeri i Hirtshals. En proces, der tager ganske få timer, så laksen bevarer sin friske kvalitet frem til røgeriet.