Davis Strait Pil-selv Rejer

menuknap clip

 De store og særligt udvalgte Davis Strait pil-selv rejer er fisket i det dybe og isfyldte hav i Davisstrædet ud for Grønlands vestkyst. Her gemmer der sig meget smagfulde og flotte, røde rejer.

Det iskolde vand i Davisstrædet gør, at rejerne vokser ekstremt langsomt. Dermed får smag og tekstur god tid til at udvikle sig. Rejerne tilbyder derfor en behagelig, fast konsistens og udpræget sødme, som kombineret med en dyb og delikat skaldyrssmag giver en unik smagsoplevelse. Derudover udmærker rejerne sig ved, at de flotte, lange følehår er bevaret og ved, at de har en sprød skal med den fineste røde farve, som efterlader flotte aftegninger på de pillede rejer.

Fiskeri og forarbejdning

Davisstrædet er under overfladen et storslået, undersøisk bjerglandskab, som kræver godt lokalkendskab at fiske i. Her foregår fiskeriet efter pil-selv rejer på store, havgående trawlere, der fungerer som flydende fabrikker.

Rejerne fanges med trawl. Et trawl består af et stort, kegleformet net, som sænkes flere hundrede meter ned, hvor rejerne fanges i nettet og hales ombord til forarbejdning. 

 

 


 

Straks efter fangst sorteres rejerne efter størrelse og koges i havvand. Derefter bliver de håndpakket direkte i æsken ombord på båden. Processen fra fangst til færdigtprodukt tager maks. tre timer. På den måde bevares rejens naturlige friskhed og kvalitet.

Davis Strait Pil-selv rejer er mærket med MSC-mærket, hvilket betyder, de kommer fra bæredygtigt og miljørigtigt fiskeri.


 

 
 

Find masser af opskrifter med Davis Strait Pil-selv Rejer HER.

Vil du med ud og fange rejer? Tag med ombord på vores trawler Akamalik, hvor et 360° kamera filmer rundt  på skibet - KLIK HER