Menu

Hellefisk

Hellefisk er en ægte grønlandsk delikatesse fra traditionelt langline fiskeri på Grønlands vestkyst.

Hellefisken er en stor fladfisk med kridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød. I Grønland anser man hellefisken for en stor delikatesse, og det fine kød nydes både råt og tilberedt – ja man spiser det endda frosset som en snack!

Hellefisken har meget høj spisekvalitet og hører til blandt de fede fisketyper, som D-vitamin især findes i. Du kan se indholdet af vitaminer, mineraler og Omega-3 fedtsyrer i dette skema

Fangstmetode sikrer hellefisk af højeste kvalitet

De hellefisk som findes i de danske supermarkeder fanges på langline på Grønlands vestkyst, især i området omkring Diskobugten og den berømte isfjord ved Ilulissat, som er med på Unescos verdensarvsliste.

Om sommeren foregår fiskeriet fra små joller, men om vinteren, når fjordene er frosset til, begiver man sig ud på isen på hundeslæde. Fiskeren hakker et hul i isen og sætter sin line gennem hullet. Linen kan være op mod 7-800 meter lang og have 150 kroge. Herefter hales linen ind, fisken renses og læsses på hundeslæden. Hellefisken, som fryser til is straks efter fangst på grund af de lave temperaturer, fragtes herefter tilbage til den lokale hellefiskefabrik, hvor den fileteres og pakkes. Læs mere om Royal Greenlands fangstmetoder.

Hellefisk med god samvittighed

Langlinefiskeri er en fangstmetode, der er meget skånsom mod havmiljøet, den har kun lille påvirkning af havbunden og et meget lille brændstofforbrug, da fiskeriet foregår fra små joller eller hundeslæde.

Opskrifter med Hellefisk

Mangler du inspiration til, hvordan du kan servere hellefisk? Hellefisk kan serveres røget, dampet, bagt, grillet og marineret. Prøv f.eks. hellefiskeportioner med spinat, luftig kartoffelmos og hvidløg. Få inspiration til opskrifter med hellefisk i vores opskriftdatabase.
 

Inspiration til aftensmaden?

 

Prøv en af vores appetitvækkende opskrifter med hellefisk.

 

Se dem her...

Hvorfor er de fede fisk så sunde?

- Læs mere om Omega-3s sundhedsfremmende egenskaber

Vores hellefisk fanges fortrinsvist med langline i de grønlandske fjorde

- Læs mere her...