Fisk er sundt!
Det er ikke altid let at få fisk to gange om ugen. Royal Greenland gør det nemt at lave sunde hverdagsretter, som hele familien kan lide.
I en travl hverdag med job, børn og meget andet synes mange, det er besværligt at få fisk på menuen. Hos mange af os kommer der kun fisk på bordet i weekenden, selvom vi ved, at fødevarestyrelsen anbefaler fisk to gange om ugen. Dog mener vi, at det er både let og hurtigt at servere et sundt og velsmagende fiskemåltid, som hele familien kan lide.
Fisk i hverdagen – nemt og sundt
I vores opskriftsdatabase kan du finde inspiration til nemme hverdagsretter med fisk og skaldyr, som f.eks. Alaska Pollack med gulerødder og løg eller grønlandske rejer med blomkåls couscous.
Når du skal have to ugentlige fiskemåltider, skal du huske at variere mellem de fede og de magre fiskearter. De fede har eksempelvis flere Omega-3 fedtsyrer, hvor de magre fiskearter har mange vitaminer.
Frossen fisk – nemt og friskt
Hvis du gerne vil servere fisk to gange om ugen, kan det sagtens lade sig gøre , selvom du ikke bor ved en havneby. Der er masser af spændende muligheder i supermarkedets køle- og frysediske. Det er en myte, at frossen fisk ikke er frisk! Vores fisk og skaldyr fryses hurtigt efter fangst – nogle endda allerede ude på havet. Det betyder, at vitaminer og mineraler bevares, ligesom smag og konsistens er af høj kvalitet.
Læs mere om vores forskellige fangstmetoder.



