Menu

Omega 3

Omega 3-fedtsyrer, er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Typisk udgør omega 3-fedtsyrerne omkring 25% af fiskens fedtindhold. Omega 3-fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker, og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost.

Nedsæt risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Det usunde fedt, det såkaldte mættede fedt, kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes. Det sunde fedt, der findes i planteolier og fisk, menes at kunne nedsætte risikoen for blodprop i hjertet. Derfor kan du forbedre dit måltids fedtsammensætning, hvis du erstatter et kødmåltid, med fisk og dermed nedsætte risikoen for blodpropper.

Nedsæt dit fedtindtag

Spiser du to fiskemåltider om ugen og fiskepålæg til frokost flere gange, i stedet for mere fedtholdigt kød, bliver dit samlede indtag af fedt sænket. Fisk er nemlig en relativt mager spise.

Der er dog stor forskel på, hvor meget fedt den enkelte fiskeart indeholder. Derfor er det praktisk at inddele fisk i henholdsvis magre, halvfede og fede fisk. For eksempel indeholder magre fisk under 2 g fedt pr. 100 g (fx torsk, rødspætte og skrubbe), mens fede fisk indeholder 10-13 g fedt pr. 100 g (fx hellefisk og laks).

Se det præcise næringsindhold for forskellige fiskearter her.

Fisk eller kosttilskud?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser fisk og fiskeprodukter frem for fiskeolie-tilskud. Fisken indeholder både sunde omega 3-fedtsyrer, vigtige vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen.

Kilde: www.2gangeomugen.dk 

Opskrifter på 5 minutter!


I vores kokkeskole kan du se vores huskok Mikael lave lækre hverdagsretter med fisk og skaldyr. Du finder selvfølgelig også opskriften, så du nemt kan gøre ham kunsten efter.

- Se videoerne her

Fisk - det sunde valg!

Fisk indeholder masser af vitaminer og mineraler, som er vigtige for din krop.

Læs mere her  

Inspiration til aftensmaden?

 

Prøv en af vores lækre opskrifter med laks!

 

Se alle lakseopskrifter her…