Menu

Frisk fisk – på frost!

Fersk fisk er ikke nødvendigvis friskere end den frosne. Ved korrekt håndtering og emballering kan frossen fisk være helt på højde med, eller i nogle tilfælde bedre end fersk fisk, når det kommer til smag, friskhed og næringsværdi.

Intet kan konkurrere med en fisk, der lige er hevet op af havet. Men når frossen fisk indfryses kort efter fangsten og er emballeret ordentligt, bevares både konsistens og kødstruktur bedre end hos en fersk fisk, der kan være op mod en uge undervejs på vejen til fiskehandleren.

Ved opbevaring af fersk fisk på køl forandres fiskens kvalitet af bakterievækst. Kvaliteten af fersk fisk falder støt, indtil den er fordærvet efter ca. 12 dage ved opbevaring ved 0°C. Ved frysning hæmmes denne proces, og kvaliteten, fisken havde ved indfrysning, bevares. Desuden er frysning en rigtig god metode til at bevare vitaminer og mineraler.

Fordele ved frossen fisk

Udover at kvaliteten bevares på frost, findes der en række andre fordele ved at anvende frossen fisk frem for fersk:

  • Vitaminer og mineraler bevares
  • Man kan have fisken klar i fryseren til de dage, hvor man ikke lige har tid til at købe ind – en nem genvej til at få fisk 2 gange om ugen
  • Frosne fisk er lette at håndtere – forarbejdet med filetering og portionering er allerede gjort
  • Kvalitetskontrol og fødevaresikkerhed – fisken kontrolleres fra fangst og produktion til middagsbordet
  • Stor leveringssikkerhed – man kan få alle typer fisk året rundt uafhængigt af sæson
  • Mindre prisfølsomhed med hensyn til vejr, sæson og kvoter

 

Find opskriftinspiration!

 

Prøv en af vores lækre opskrifter med rejer - der er helt sikkert en, du kan lide.

 

Se opskrifter med rejer her…

Hvordan fanger vi vores fisk?

 

Læs mere her!

Vidste du..?

Hellefisken betragtes som en stor delikatesse af grønlænderne. Den har snehvidt, saftigt kød med en mild smag og er præget af de iskolde, rene omgivelser, den lever i.

 

Se vores hellefiskeprodukter her