Menu

Bundgarn 

I Grønland bruger fiskerne bundgarn, når de fisker torsk nær kysten. Metoden sikrer høj kvalitet og tager hensyn til miljøet.

Et bundgarn består af en slags netindhegning, hvor fisken kan finde ind men ikke ud igen. Fiskerne tømmer deres bundgarn hver anden dag ved at hale nettet ind og dermed gøre indhegningen mindre. På denne måde tvinges fiskene sammen på et mindre areal, så fiskerne kan øse dem op med et ketchernet. Bundgarn bruges primært til at fange torsk med.

Småfisk og bifangst sættes tilbage igen

Når fiskene øses op i båden, er de stadig i live. Det giver fiskerne mulighed for at sortere dem, så uønskede arter og små fisk kan sættes tilbage i havet. Fiskerne lægger straks fiskene på is og transporterer dem i land, hvor de fileteres og fryses ned.

Selektivitet og høj kvalitet

Fiskeri med bundgarn sikrer fisk af høj kvalitet uden bifangst som f.eks. uønskede arter og for små fisk. Samtidig er fangstmetoden økonomisk, hvad angår forbrug af brændstof, idet der fiskes fra små både og i vid udstrækning bruges håndkraft, og garnet påvirker ikke havmiljøet i fjordene i nævneværdig grad.

Du kan læse mere om fangstmetoder og fiskeri på Grønland på royalgreenland.com
 

Bliv inspireret!

 

Vi har mange forskellige torskeprodukter i vores sortiment - for eksempel lækre torskeloins med sprød panering.

 

Læs om vores torskeprodukter her...

Vi har taget stilling til bæredygtigt fiskeri - har du?

Læs om vores holdning her...

Inspiration til aftensmad?

 

Prøv en af vores lækre opskrifter med torsk.

 

Find opskrifterne her...